Hvis du har problemer med rotter derhjemme eller på arbejdspladsen, så står vi, som rottefænger, klar til at hjælpe dig. Vi kører primært i Slagelse, Kalundborg, men vi kommer også gerne rundt i resten af Danmark, hvor der er brug for vores ekspertise.
"*" indikerer påkrævede felter
Erfaring med kloakarbejde siden 1994 og fra 2009 har vi kun arbejdet med at bekæmpe rotter
Autorisation som kloakmestre, rottebekæmpere og kloakmestre til TV inspektion.
Vi har med over 500 tilfredse anmeldelser en score på 4.8 på Anmeld Håndværker - din sikkerhed
Der er to væsentlige årsager til, hvorfor det er en rigtig god ide at få gjort bugt med rotterne. For det første er dyret en alvorlig smittespreder af mere end 55 sygdomme, hvor den værste er ”Leptospirose” (Weils Syge). Også Salmonella og Roskildesyge bæres af rotterne, og det er umuligt at sige, hvor mange årlige tilfælde af sygdommene, som skyldes rotter.
Smitten sker via det urinspor, som rotten altid usynligt afsætter, og via dens afføring og bid. Et rottebid er dybt, meget alvorligt og kræver lægebehandling og vaccination med antibiotika og mod stivkrampe. Den anden væsentlige årsag er den skade som rotter er i stand til at foretage.
De destruerer kloak- og afløbssystemer, underminerer store områder under asfalt, fliser og bygninger, gennemgnaver installationer – herunder stærkstrømskabler, antenne- og IT-kabler. Ligeledes graver rotter lange gange og anlægger sine reder i isoleringen under gulve, i murer og på lofter.
I kloakerede områder lever langt størstedelen af rotterne nede i rørsystemet. Her er der ingen fjender, og der er masser af vand og mad. Rotter foretrækker kornprodukter, men den kan leve af alt fra sækkelærred og stearinlys til rester af fødevarer. De mangler dog ofte tørre redepladser, medmindre der er u-afproppede og ubenyttede afløbsrør.
Den gnaver sig derfor ud af afløbsrørene og ind i bygningen, hvor den føder sine 6-12 unger i isoleringen under gulvet, i murene eller på loftet. Man opdager det ofte først, når ungerne er så store, at de går på opdagelse i og omkring ejendommen. Det medfører som regel, at de gnaver huller forskellige steder, hvor det er muligt for dem.
I ikke-kloakerede områder bor rotterne altid der, hvor der er adgang til vand og mad. Det er oftest ejendomme med husdyrhold (hønsegårde, dueslag, ko-, svine- og hestestalde). Rotten kan lugte korn og dyrefoder på meget lang afstand. Med andre ord: Er der adgang til vand, mad og gode redepladser, så er risikoen for at få rotter meget stor.
Nej, man kan næppe hindre en strejfende overfladerotte i at kigge forbi, medmindre man pakker alt ind i rustfrit stål. Men man kan gøre det rigtig svært for rotterne at tage ophold på ejendommen. Rottebekendtgørelsen skriver: “§ 3. Grundejere skal rottesikre og renholde deres ejendomme herunder brønde og stikledninger således, at rotters levemuligheder på ejendommene begrænses mest muligt.”
Det er vanskeligt selv at vurdere, hvad der skal gøres, hvis man ikke har et indgående kendskab til rotters levevis og til bygningskonstruktioner. Det er i langt de fleste tilfælde hurtigere, meget mere sikkert og noget billigere at kontakte Rottefængeren ApS. På den måde sikres du, at I får lavet en professionel gennemgang af bygning og afløbssystem, og I får en professionel rottesikring fra starten.
Vi gør brug af TV-inspektion, strømpeforing, rottespærre, rottestop prop og rottefælder i kloak i form af Wisetrap rottefælde.
Man må altid selv foretage rottebekæmpelse, men det fritager dig ikke for pligten til at anmelde rotter og spor efter rotter til kommunen, som skal deltage i rottebekæmpelsen. Man kan frit bekæmpe rotterne med smækfælder, elektroniske fælder og levendefangende fælder.
Det er ikke tilladt at bekæmpe med gift. Dette er forbeholdt en autoriseret rotte-bekæmper. Pas på ved opstilling af smækfælder. De tager også fugle, og de kan skade pindsvin og andre dyr alvorligt, når de opstilles udendørs. Indendørs kan det gå alvorligt ud over børnefingre, hundesnuder og kattepoter.
Ved brug af levendefangende fælder (burfælder) skal disse tilses mindst én gang i døgnet. De fangede rotter skal aflives hurtigt og korrekt eksempelvis med specielle CO2-aflivningskasser eller ved skydning. Rotterne må ikke druknes eller lukkes ud et andet sted.
Oplever du at blive angrebet af rotter, så er det vigtigt, du husker at anmelde det til kommunen, eller til den autoriserede rottebekæmper, som din kommune har indgået aftale med. Du kan finde oplysninger på din kommunes hjemmeside. Man betaler til rottebekæmpelse via ejendomsskatten, så kommunen skal udføre rottebekæmpelsen effektivt uden yderligere vederlag.
Kommunalbestyrelsen skal senest 8 dage efter at have modtaget anmeldelse om forekomst af rotter foretage tilsynsbesøg. I tilfælde af forekomst af rotter indendørs i beboelser og på fødevarevirksomheder skal tilsynsbesøg foretages uden ugrundet ophold. Uden for kommunens åbningstid kan man, hvis man selv betaler, kontakte en privat autoriseret rottebekæmper.
Man må altid selv foretage rottebekæmpelse, men det fritager dig ikke for pligten til at anmelde rotter og spor efter rotter til kommunen, som skal deltage i rottebekæmpelsen. Man kan frit bekæmpe rotterne med smækfælder, elektroniske fælder og levendefangende fælder.
Der kan være stor forskel på, hvor meget en strømpeforing koster. Vores priser varierer blandt andet afhængigt af, hvilken type skade der er på din kloak, og hvor omfattende en kloakrenovering der er behov for.
Helt overordnet set er strømpeforing dog både en økonomisk og ideel løsning, idet du slipper for gravearbejdet, samtidig med at du slipper for håndværkere, støv og andre gener i forbindelse med renoveringen.
Har du mistanke om rotter, problemer med kloakken eller brug for professionel hjælp?
Kontakt Rottefængeren i dag – vi står klar med rådgivning og hurtig service, så du kan få løst problemet effektivt og sikkert.
Ring til os eller udfyld kontaktformularen – vi vender hurtigt tilbage.
"*" indikerer påkrævede felter